Bliv klar
til SOSU

Vi tilbyder kurser målrettet ledige

Er social- og sundhedsbranchen din kommende arbejdsplads?

Der udbydes et AMU-kursus til dig, der gerne vil introduceres til det sundhedsfaglige område og opnå basale kompetencer inden for pleje, sundhed og omsorg i en tid, hvor Danmark har brug for sundhedsfagligt personale. Kurset giver dig direkte adgang til at varetage et job inden for sundhedssektorens plejeområde. 

Få et unikt kendskab til social- og sundhedsbranchen 
Uanset om du er ufaglært eller er faglært fra en anden branche, er målet med dette kursus, at du opkvalificeres til at kunne varetage opgaver som pleje, omsorg og praktisk hjælp hos borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. Med andre ord giver kurset dig muligheden for at påtage dig et meningsfuldt job som ufaglært inden for social- og sundhedsområdet samtidig med, at du får et unikt indblik i branchen. Med dette kursus klædes du nemlig godt på, hvis du senere ønsker at påbegynde en sundhedsfaglig uddannelse som f.eks. social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Et kursus, der giver mening for dig – og for andre 
Uanset om din motivation er et karriereskifte, nyt job, nysgerrighed på branchen eller du blot gerne vil kunne træde til dér, hvor hjælpen er ønsket, så er dette kursus ideelt for dig, der brænder for at gøre en forskel for andre mennesker og gerne vil opnå professionelle kompetencer til at hjælpe andre til en bedre hverdag.

Kurset vil bl.a. introducere dig til:

  • Den normale aldring; fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
  • Tidlig opsporing af sygdomstegn
  • Etik og moral – at være gæst i andres hjem
  • Organisering af social- og sundhedsområdet
  • Observation og samarbejde på tværs
  • Hygiejne, pleje og praktisk hjælp
  • Kommunikation
  • At sætte mål for din udvikling og uddannelse

 

Herunder finder du links til skoler, der udbyder kurset. Skolerne opdaterer løbende deres kursusoversigt, så hold endelig øje med kurser hos din lokale skole. Du kan også tage kontakt til skolens kursusafdeling for at få svar på spørgsmål om kurset eller afklaring af dine muligheder.